Mere end 12.000 parrede tests med konventionel diagnostik gennemført inden for veterinærmarkedet.
Hvis der er intersse for andre sygdomme send venligst en forespørgsel.
Fjerkræ
Salmonella*
Med AeroCollects metode er det muligt at analysere luften fra din stald for forskellige typer af salmonella. Prøver der indsendes til AeroCollects laboratorie for salmonellaanalyse, vil i udgangspunktet blive analyseret for salmonella typer af zoonotisk relevans. Ønsker du at få analyseret dine prøver for S. pollorum eller S. gallinarum, hører vi gerne fra dig.
Infektion med salmonella bakterier kan give anledning til både akut og kronisk sygdom i fjerkræ. Desuden udgør fjerkræ en vigtig smittekilde for humane infektioner med salmonella.
Salmonellainfektion i fjerkræ skyldes oftest en af typerne S. Pollorum eller S. Gallinarum. S. pollorum giver anledning til systemisk sygdom i kyllinger under 6 uger, hvorimod S. gallinarum hyppigere er årsag til sygdom i dyr ældre end 3 måneder, og her kan både akut og kronisk infektion opstå. Salmonellainfektion i fjerkræ medfører en høj dødelighed i besætningen, nedsat tilvækst, svage dyr med lammelser og blindhed samt diarré. Ved salmonella udbrud på rugerier ses hyppigt tidlig død eller kyllinger der er døde under inkubationen som følge af overførsel af bakterien fra hønen, der har lagt ægget.
Humant forekommende infektioner med salmonella skyldes oftest typerne S. typhimurium, der typisk overføres med svinekød, og S. enteritidis, der typisk overføres via æg eller kyllingekød. Smitte opstår i forbindelse med indtagelse af eksempelvis utilstrækkeligt varmebehandlede kød eller æg lagt af systemisk inficerede høns. Humane salmonellainfektioner er kendetegnet ved maveonde, opkast og diarré.
Campylobacter*
Med AeroCollect er det muligt at overvåge fjerkræsbesætninger for campylobacter. Dette giver mulighed for at påvise campylobacter allerede inden ankomsten til slagteriet, da prøverne analyseres direkte ved hjælp af PCR uden behov for prøveforberedelse og/eller dyrkning. De indsamlede campylobacter luftprøver kan yderligere testes for relevante produktionsnedsættende sygdomme som IBV og Gumboro, med henblik på optimering af vaccinationsstrategien i samarbejde med besætningsdylægen.
Campylobacter er en almindeligt forekommende tarmbakterie hos dyr, og typerne C. jejuni og C. coli er specifikke campylobacter typer der koloniserer tarmkanalen hos fjerkræ. Disse bakterier giver sjældent anledning til sygdom i fugle, men er den væsentligst årsag til fødevareinduceret mave-tarm infektion hos mennesker.
Campylobacter ses sjældent hos fugle under 3 uger, og da niveauet i en besætning typisk stiger med dyrenes alder, vil det typisk være på sit højeste når kyllingerne når slagtealderen. Temperaturen spiller også en rolle for campylobacterniveauet i en fjerkræsstald, da dette stiger i de varme måneder, muligvis grundet overførsel af bakterien mellem besætninger med fluer. Forekomsten af campylobacter i en besætning har dog sjældent betydning for fuglene, men er en vigtig smittefare for forbrugeren. Humane campylobacter infektioner opstår typisk ved indtagelse af utilstrækkeligt varmebehandlet kyllingekød eller kontaminerede grøntsager, hvor indtagelse af kun få bakterier kan give anledning til sygdom. Symptomer på human campylobacter infektion omfatter sporadisk og oftest selv-begrænsende vandig og/eller blodig diarre, mavesmerter og feber.
Infektiøs bronkitis virus (IBV)*
Infektiøs bronkitis virus spredes mellem dyrene med støvpartikler og såkaldte aerosoler som dyrene indånder, og netop disse partikler kan opfanges af AeroCollect apparatet og analyseres i vores laboratorier.
Infektiøs bronkitis virus (IBV) hos fjerkræ er forårsaget af det meget smitsomme aviære coronavirus, infektiøs bronkitis virus. Virus kan give anledning til sygdom hos fugle i alle aldre, dog er symptomer på infektiøs bronkitis ofte mere udtalte hos de unge kyllinger. Symptomerne opstår 24-48 timer efter fuglene har været udsat for smitte og varer op til 7 dage i det enkelte dyr, mens virusudbrud i fugleflokke kan florere i optil 14 dage. Infektiøs bronkitis virus giver anledning til meget varierede symptomer afhængig af stammens virulens, dyrenes alder, klimaet og dyrenes modtagelighed og immunstatus. Typiske kliniske tegn er nedsat appetit, hoste, nysen og vejrtrækningsbesvær samt en generel nedstemthed og diarre. Hos æglæggere ses desuden et fald i kvaliteten af æggeskallen og ægproduktionen kan falde med optil 70 %. En infektion med IBV prædisponere for andre sekundære infektioner, hvilket ofte er den egentlige årsag til sygdom blandt dyrene.
AeroCollect prøver kan benyttes dels som et alternativ til de traditionelle blodprøver, der udtages ved mistanke om vilde IBV infektioner (den indsamlede luftprøve kan benyttes direkte til typebestemmelse af den påviste IB virus). Yderligere kan en rutinemæssig analyse af luftprøverne benyttes i et overvågningsprogram, der levere den nødvendige information til et intelligent vaccinationsprogram.
Gumboro*
AeroCollect er valideret til påvisning af gumboro i luftprøver fra inficerede flokke. Jo tidligere gumboro påvises i luften jo tidligere kan behandlingen starte, hvorfor risiko besætninger med fordel kan overvåges ved hjælp af AeroCollect teknologien for tilstedeværelsen af gumboro virusen i huset. Ligeledes kan man efter behandling af tidligere hold følge, om det er lykkedes at udsulte virusen helt igennem behandlingen, eller der stadig kan påvises virus i huset hvorfor behandlingen bør fortsættes.
Infektious bursal disease (IBD) eller gumboro disease er en akut viral infektion af det lymfoide væv, hos kyllinger op til 16 ugers alderen. Gumboro virus har en stor økonomisk betydning, da nogle virusstammer kan forårsage en dødelighed på op til 60 % i kyllinger over 3 ugers alderen. Gumboro virus er meget smitsom og overlever yderst godt i miljøet, hvilket bevirker at fugle kan blive smittet ved indsættelsen, selv når denne finder sted flere uger efter udsætning af et smittet hold. Virus udskilles med afføringen i 10-14 dage efter smitten er opstået, og symptomer opstår typisk 2-3 dage efter at dyrene er blevet smittet.
Bursa fabricii der er ansvarlig for dannelsen af blodceller hos unge fugle og er lokaliseret til kloakken, er det primære mål for gumboro infektionen. Det tidligste symptom er derfor ofte hakning i egen kloak og pludseligt døde fugle, dette efterfølges af vandig diarre, anorexi, rysten, misholdt fjerdragt omkring kloakken og endelig død. Infektion uden kliniske symptomer kan forekomme i fugle under 3 uger, og dette kan have store økonomiske konsekvenser, da virus ødelægger de umodne hvideblod celler. Manglen på funktionelle hvide blodceller svækker fuglens immunforsvar, og den bliver mere modtagelig for infektion med andre patogener senere i livet.
Infectious bursal disease virus (IBDV) populært også kaldet gumboro er en akut viral infektion der typisk ses ved kyllinger op til 16 ugers alderen. En ubehandlet gumboro infektion kan have store økonomiske konsekvenser i den enkelte produktion og kan for visse virusstammer forsage en dødelighed på op til 60 %. Gumboro er en meget smitsom sygdom overlever yderst godt i miljøet, hvilket bevirker at fugle kan blive smittet ved indsættelsen, selv når denne finder sted flere uger efter udsætning af et smittet hold. Det er derfor vigtigt at starte behandlingen lige så snart virussen er konstateret. Virus udskilles med afføringen i 10-14 dage efter smitten er opstået, og symptomer opstår typisk 2-3 dage efter at dyrene er blevet smittet. I unge fugle (under 3 uger) kan infektionen godt være tilstede uden tydelige kliniske symptomer. Ved konstatering af virus i kyllingeproduktion benyttes en vaccine af de efterfølgende tre hold for at udsulte virussen i huset og således komme af med den.
Adenovirus
Adenovirus opdeles i yderligere 3 grupper af virus, der alle giver anledning til forskellig sygdom i forskellige typer af fugle.
Gruppe I
I denne gruppe findes 12 forskellige adenovirus stammer, der primært er patogene i kyllinger. Disse stammer kaldes fowl adenovirus 1-12 (FAdV 1-12). Dyr i alle aldre er modtagelige overfor infektion med disse virus stammer, der kan smitte både vertikalt og horisontalt. Det vil sige, at kyllinger kan være smittet allerede fra ægget klækkes, hvis hønen er inficeret. Når dyret når 2-4 ugers alderen, begynder det selv at udskille virus med afføringen, spyt, urin og øvrige sekreter. Virus kan gemme sig latent i dyret og senere give anledning til sygdom igen og på ny udskilles til andre dyr i besætningen. Desuden kan virus overføres via personale og andre genstande i miljøet. Symptomer på FAdV variere efter den specifikke virusstamme, men omfatter blandt andet lever- og hjertesygdom. Nogle stammer medfører akut infektion og død hos de unge kyllinger, mens andre stammer, resulterer i mildere symptomer. De milde infektioner kan dog forstærkes ved forudgående smitte med eksempelvis gumboro eller blåvingesyge, der har svækket dyrenes immunforsvar. Nedenfor findes en kort beskrivelse af udvalgt sygdomme forårsaget af FAdV.
Inclusion body hepatitis (IBH) er en form for leverbetændelse, der primært ses hos slagtefjerkræ. Som følge af at denne sygdom der påvirker leveren, optræder en pludselig død af enkelte individer i besætningen.
Hydropericardium syndrom menes at være forårsaget af FAdV 4, og medfører væskeophobninger omkring dyrets hjerte, hvilket besværer hjertets pumpeevne. Denne lidelse ses hyppigere end IBH og forårsager en langt højere dødelighed.
Quail bronchitis er en lungeinfektion hos vagtler, der forårsages af FAdV 1. Høns kan bære denne infektion og dermed smitte vagtler. De kliniske symptomer er hoste, nysen, rallen og flåd fra næse og øjne. I akutte tilfælde ses samtidig vandig diarre. Dødeligheden kan være meget høj hos fugle under 2 uger, hvorfor sygdommen har en stor økonomisk betydning for opdrættere af denne type af fugle.
Gruppe II
Tilhørende denne gruppe er blandt andet de virus, der forårsager sygdommene turkey haemorrahagic enteritis og marble spleen disease. Disse sygdomme optræder i henholdsvis kalkuner og fasaner, hvor en tredje sygdom aviær adenovirus gruppe II splenomegali forårsager en forstøring af milt i slagtekyllinger.
Gruppe III
Egg drop syndrome ’76 forårsages af duck adenovirus 1 (DAdV 1). Denne virus kan udover ænder også inficere hønsefugle, der kan være smittet allerede fra ægget lægges, hvis forældredyrene har infektionen. Dog kan virus også overføres ved horizontal smitte, hvor inficerede høns kan smitte deres flokfæller via afføringen. Sygdommen kommer til udtryk i æglæggende høns ved en produktion af blege, tynde og bløde æggeskaller eller helt eller delvist manglende æggeskaller. Hos gæs og ænder som er de naturlige værter for denne virus, kan der desuden ses hoste og vejrtrækningsbesvær som typiske symptomer.
Med AeroCollect udstyret er det muligt at måle Adeonvirus i en flok. Ved brug af en dræbt vaccine er det enda muligt at overvåge om der opstår en vild stamme i flokken igennem luftmålingerne.
E. coli
Med AeroCollect vil vi gøre det muligt at monitorere E. coli bryden i en besætning, så foranstaltninger kan træffes hvis høje niveauer at E. coli opstår.
Escherichia coli er en bakterie der ofte forekommer i staldmiljøer uden at give anledning til sygdom, dog kan E. coli i besætningen stadig have meget store økonomiske konsekvenser, da det giver anledning til stor variation i dyrenes størrelse. E. coli er en opportunistisk patogen, hvilket betyder at den hyppigt giver anledning til sygdom i dyr, der i forvejen er svækket, og den kan derfor optræde med mange forskellige sygdomsbilleder gennem en kyllings levetid.
Generelle symptomer på sygdom ses ved et fald i foderindtagelsen, sløvhed, passivitet, pjusket fjerdragt, anstrengt og hurtig vejrtrækning eller en gispen efter vejret kan observeres. De mere specifikke symptomer afhænger dog af, hvilke af de nedenfor nævnte sygdomme der er tale om. Hos de daggamle kyllinger, vil en infektion typisk manifestere sig som en blommesæksinfektion eller en blodforgiftning. Senere i dyrets liv vil det være hudinfektioner, ledbetændelser, knoglemarvsbetændelser og luftsæksbetændelser der er dominerende. I de udvoksede høner kan en infektion med E. coli være årsag til æggelederbetændelser og bughindebetændelser, og disse kan være både akutte og kroniske. De opstår typisk når hønen er 22 – 33 uger gammel, da der her sker en øgning i ægproduktion, hvilket kan være stressende for hønen. Den stressede høne har et svækket immunforsvar, og dermed banes vejen for en infektion med E. coli. Ved de kroniske betændelsestilstande, findes der store bylder i bughulen eller æggelederen, hønen bliver utrivelig, og der ses et fald i ægproduktionen. Dødelighed i en besætning med E. coli infektion er oftest lav, mens sygdommen typisk er meget udbredt i besætningen og derfor giver anledning til et økonomisk tab.
Clostridium perfringens
Avian Reovirus
AeroCollect udstyret kan benyttes til påvisning af reovirus fra luftmålinger enten som en del af et rutinemæssigt overvågningsprogram eller som en del af testpanel der tages ved observation af symtomer til at assistere en diagnostik fra dyrlægen.
Der forekommer flere forskellige stammer af aviær reovirus, hvor af de fleste er ufarlige og lever i dyrets tarmsystem uden at give anledning til sygdom. Andre forårsager lidelser i netop mave-tarm-systemet, luftveje eller bevægeapparat. Nogle stammer afficerer kyllinger, mens sygdom i ænder, gæs og kalkuner forårsages af hver deres specifikke reovirus stamme.
Hos slagtekyllinger og lejlighedsvis æglæggende høns, ses svære haltheder som følge af viral artritis, der forårsages af en aviær reovirus stamme. Kyllingerne smittes ved indtagelse af virus med kontamineret foder eller vand. Herefter replikeres virus i fuglens tarmsystem, for endeligt at blive spredt med blodet til resten af kroppen. Virus kan desuden overføres fra den voksne høne til kyllingen via ægget, hvorfor helt unge dyr kan være smittet fra udrugningen. De patogene virusstammer lokaliserer sig ofte til haseleddet i fjerkræ, hvorefter en ledbetændelse opstår. Kyllinger smittet med aviær reovirus har derfor en besværet gang eller ligger stille, hvilket medfører produktionstab.
Andre stammer af aviær reovirus giver respiratorisk sygdom og andre igen giver mave-tarm-infektion, lever- eller hjertesygdom. Fælles for virusinfektionerne er, at de giver anledning til utrivelige dyr, og dermed følger en nedsat produktion.
CAV (Blue wing Disease)
AeroCollect udstyret kan benyttes til påvisning af CAV fra luftmålinger enten som en del af et rutinemæssigt overvågningsprogram eller som en del af testpanel der tages ved observation af symtomer til at assistere en diagnostik fra dyrlægen.
Blåvingesyge er en sygdom hos de helt unge kyllinger, der forårsages af Chicken Anemia Virus (CAV). Høns i alle aldre er modtagelige for infektionen, men kun kyllinger yngre end tre uger udvikler tydelige kliniske symptomer. En infektion med CAV kan overføres via afføringen eller igennem luften, men hyppigst sker overførslen igennem ægget, altså fra høne til kylling.
Blåvingesyge ses derfor typisk hos 10-20 dage gamle dyr, hvor symptomer som nedsat ædelyst og nedstemthed kan observeres. Dyrene bliver blege, da virus inhiberer dannelsen af røde blodceller, dette medfører også en blåfarvning af fuglens vinger samt blødninger under huden, heraf navnet blåvingesyge. Besætninger der smittes af CAV har ofte en høj dødelighed som følge af fuglenes nedsatte immunforsvar og dertil kommende sekundære infektioner.
Aviær metapneumovirus (aMPV/TRT)
I dag kræves en svaber af svælg eller næsehule for at detektere infektion med denne virus. Med AeroCollect er det muligt at overvåge tilstedeværelsen af virus i besætningen på en simpel vis, uden at skulle håndtere hvert enkelt dyr.
Aviær metapneumovirus (aMPV) giver anledning til klinisk sygdom i kalkuner og kyllinger. Ud fra symptomer og fugleart, er forskellige sygdomsbetegnelser opstået for infektion med denne virus. Det gælder turkey rhinotracheitis (TRT), aviær pneumovirus infektion i kalkuner (APV) swollen head syndrome (SHS) og aviær rhinotracheitis (ART). Denne RNA-virus forårsager betydelige økonomiske tab, som følge af dens påvirkning af de øvre luftveje. De kliniske symptomer hos kalkuner indebærer hoste, flåd fra næsen, nysen, og rallen under vejrtrækning samt hævelse i hovedet. Ud over respiratoriske symptomer nedstemthed, ophørt ædelyst og misholdt fjerdragt. Symptomerne opstår 3-7 dage efter smitte, og typisk er hele besætningen smittet. Der kan ses en stigning i dødeligheden, men hvis ikke tilstanden forværres af en sekundær infektion, vil fuglene typisk være raske igen efter 7-10 dage. I kyllinger giver aMPV anledning til sygdommen swollen head syndrome, hvor markante hævelser findes omkring næb og øjne, desuden forekommer flåd fra øjne og næse, og dyrets tilvækst og udvikling nedsættes som følge af utrivelighed.
Pasturella
AeroCollect kan benyttes dels som et overvågningsværktøj på risiko besætninger, hvor indsamlede luftprøver rutinemæssigt undersøges for tilstedeværelsen af Pasteurella, samt som et diagnostisk værktøj, som en del af det panel der undersøges for ved besætninger med de ovenfor beskrevne symptomer.
Pasteurella infektion i fugle forårsager sygdommen fjerkrækolera, når over 20% af en besætning har pådraget sig infektionen. Fjerkrækolera er en smitsom sygdom der findes i både vilde og domesticerede fugle. Fuglene smittes med bakterien pasteurella multocida via slimhinder eller igennem rifter og sår. Kalkuner er meget følsomme overfor infektion med p. multocida, og hele kalkun flokke kan dø i løbet af få dage, som følge af en infektion. Dødeligheden er ofte højere i æglæggere end hos slagtekyllinger, da ældre dyr er mere modtagelige end de helt unge dyr.
Fjerkrækolera kan opstå i 3 forskellige former, en perakut form, en akut form og en kronisk form. Ved den perakutte form ses en pludselig stigning i dødeligheden uden forudgående symptomer. I den akutte form ses utrivelige dyr, med en øget vejrtræknings frekvens, flåd fra øjne og næse samt en slimet, grønlig diarre. Kam og hagelapper kan forekomme blåfarvet umiddelbart før døden indtræffer. Endelig findes der en kronisk form, som ses hos fugle der overlever det akutte stadie, eller er inficeret med en bakterie med lav virulens. Ved en kronisk infektion ses et fald i ægproduktionen og generelt utrivelige dyr med hævelse af hagelapper, trædepuder og led på vinger og ben som følge af en lokal infektion.
Mycoplasma
AeroCollect kan benyttes til påvisning af mycoplasma i luften i fjerkræsflokke. Disse målinger kan dels benyttes som et ellement i et overvågningspanel eller til assistance for dyrlægen til at stille den korrekte diagnose ved observation af ovenstående symptomer.
Mycoplasma er en encellet organisme hvor af der findes mange forskellige arter, der blandt andet differentieres af hvilke værtsdyr de kan smitte. Flere mycoplasma arter er blevet isoleret fra fjerkræ, men de vigtigste arter blandt fugle er M. gallisepticum, M. meleagridis, M. synoviae og M. iowae.
M. gallisepticum forårsager kronisk luftvejssygdom særligt hos kyllinger og kalkuner, og er den mest sygdomsfremkaldende af alle mycoplasmer, der kan smitte fugle. Kyllinger smittes med bakterien ved overførsel med ægget, men fuglene kan også smitte hinanden, da syge dyr udskiller bakterier med deres udåndingsluft i form af aerosoler. I høns og kyllinger smittet med bakterien, ses symptomer som besværet vejrtrækning, hoste og nysen. Tilstedeværelse af flåd fra øjne og næse kan desuden forekomme, men dette ses hyppigst hos kalkuner, der er meget følsomme over for smitte med M. gallisepticum. Desuden kan der observeres et fald i produktionen som følge af infektion.
M. synoviae forårsager infektiøse ledbetændelser og mild luftvejssygdom i kyllinger og kalkuner. M. synoviae overføres primært ved at smittede fugle udskiller bakterien under udånding i form af aerosoler. M. synoviae er meget udbredt i æglæggerbesætninger med fugle i forskellige aldre. Bakterien giver anledning til ledbetændelser og luftvejssymptomer, hvorfor symptomer som nedstemthed, hævede trædepuder og udbredt halthed iblandt flokken er hyppige fund ved infektion.
M. meleagridis forekommer hos kalkuner, hvor bakterien overføres med ægget, hvilket giver anledning til sygdom i de nyklækkede kyllinger. Bakterien forårsager en lavere klækkerate, dårlig vækst og fejludvikling af knogler, hvormed kvaliteten af kyllingerne forringes betydeligt. Ligeledes forekommer M. iowae primært hos kalkuner, hvor den giver anledning til lave klækkerater og et medfølgende økonomisk tab.
Avian Influenza virus
AeroCollect kan benyttes både som et overvågningsværktøj, hvor luftprøver fra besætning rutinemæssigt overvåges for tilstedeværelsen af Aviær influenza og som en metode til indkredsning af smittekilder i forbindelse med et udbrud af influenza i specifikke regioner af landet hvor luftmålinger er en logistisk simpel metode til indsamling af prøver fra mange besætninger.
Aviær influenza også kaldet fugleinfluenza er en smitsom virussygdom der kan medføre en dødelighed på op til 100 % i en besætning. Aviær influenza er samtidig en zoonose, hvilket betyder at mennesker og andre dyrearter end fjerkræ, kan smittes med fugleinfluenza, dog er det kun sjældent at mennesker er blevet smittet. Virus udskilles fra smittede fugle via luftvejene og gennem afføringen. Vilde fugle udgør et reservoir for influenza A-virus og virus kan overføres mellem fugle med inficeret foder og drikkevand. Smitten kan desuden overføres med beklædning, fodersække, ikke-desinficerede rugeæg, redskaber, maskiner m.v.
Sygdommen inddeles i to grupper på baggrund af virus evne til at forårsage sygdom blandt modtagelige fugle:
- Højpatogen aviær influenza (HPAI), som forårsager en særdeles alvorlig sygdom, der er kendetegnet ved en generaliseret infektion af det inficerede fjerkræ og kan medføre en meget høj flokdødelighed, ophør i æglægning, bændelser og væskeansamlinger.
- Lavpatogen aviær influenza (LPAI), som forårsager en mild sygdom med nedsat æde og drikkelyst samt symptomer fra fjerkræets luftveje. Man skal være opmærksom på, at dette kan give anledning til sekundære infektioner, der kan forværre dyrenes tilstand.
Mink
Plasmacytose*
Med AeroCollect er det muligt at detektere AMDV tidligt i forløbet, da teknologien anvender overvågning af virus i luften. Luftprøver analyseres for AMDV ved hjælp af PCR-teknologi i AeroCollects egne laboratorier. Luftprøverne indsamles ved at gå langs alle burene og tillade minkene at ånde ind i samplekammeret. På denne måde kan en farm på eksempelvis 20.000 dyr testes på få timer.
Plasmacytose opstår som følge af smitte med minkens parvovirus. Sygdommen kaldes også Aleutian Mink Disease Virus, forkortet AMDV, da man først troede, at denne virus kun gav symptomer hos mink med den særlige aleutian farve. Det er dog senere vist, at alle typer pelsfarve er modtagelige overfor sygdommen. Det lille virus er meget smitsom og overlever yderst godt i miljøet. En infektion med AMDV kan give symptomer som nedsat tilvækst eller vægttab, nedsat frugtbarhed og en høj dødelighed. Desuden ses dårlig pelskvalitet og hos mink af mørk pelstype kan hvide stikkelhår forekomme. Akut lungebetændelse samt en højere forekomst af svage eller dødfødte hvalpe forekommer i unge dyr. AMDV kan forekomme i både en akut og en kronisk form, og sygdommen er ikke mulig at behandle. Akut sygdom opstår ca. 24 timer efter smitte, og indebære hyppigst akut blødning fra næse og høj dødelighed. I sygdommens kroniske form kan der derimod gå flere måneder før de ovennævnte symptomer optræder, og det er derfor vigtigt at overvåge minkbesætninger for plasmacytose infektion.
Svin
MRSA*
APP*
African Swine Fever
PCV2
SIV
PRRSV
De anførte sygdomme er valideret, under validering eller under udvikling. Valideringsarbejdet afspejler hvilke sygdomme der er vigtige for kunderne. Kunder opfordres til at kontakte AeroCollect® for at få sygdomme tilføjet til listen.
* valideret og akkrediteret af DANAK – Den danske akkrediteringsfond.
